Havkajakkurser med myKayak

Det kræver ingen større teknisk snilde eller fysisk styrke at ro havkajak, men hvis du vil have de ultimative oplevelser ud af dine ture på vandet, er det en rigtig god ide at deltage i et eller flere af myKayak.dk’s kurser. Og du kan altid begynde med at tage et introkursus for at finde ud af, om havkajak er noget for dig.

myKayak.dk afholder kurser i København og Grækenland hen over hele sommeren, og om foråret og i efteråret holder vi kurser i Spanien.

På vores forskellige baser kan du også deltage på vores ro-med-arrangementer- hvor vi undervejs træner de teknikker og værktøjer- du har med dig fra et af vores kurser eller har erfaret fra andet sted. Ideen er at opbygge en masse roerfaring sammen med ligesindede havkajakroere, før du går videre til næste kursus.

Du kan også leje en havkajak, hvis du har været igennem et grundkursus eller har tilsvarende erfaring.

Læs mere under de enkelte kurser.
Tag med til Vesterhavets bølger
Fredag d. 1. til søndag d. 3. oktober - Pris 3.395 kr.

Bølgekurset i Hvide Sande, giver dig mulighed for at skærpe dine kundskaber i havkajak.
Vi træner rul i svømmehallen, gennemgår surfteknik og rider på bølgerne.

Prisen er inkl:
-rullekursus i den varme svømmehal.
-bølgekursus på Vester Havet.
-overnatning på det lokale vandrehjem.
-forplejning alle 3 dage.